Kollagenpulver – Den ultimative guide 2023

Kollagen er en af kroppens vigtigste byggesten. Det er et protein, der blandt andet har gavnlige egenskaber for din hud og for dine muskler, sener og knogler. Kollagen eller collagen, som det hedder på engelsk, er i de seneste år steget i popularitet grundet de gavnlige effekter, det har på såvel huden som kroppen.

Hvad bruges kollagen til?

Kollagenpulver er et populært tilskud i både skønheds- og sundhedssektoren. Det bruges til behandling af sår og modvirker slid- og leddegigt samt fungerer som en slags smørelse til brusk – man kan næsten sige, at kollagen udgør selveste fundamentet for, at kroppen hænger sammen, eftersom al kroppens brusk og bindevæv afhænger af kollagen.

Kollagen spiller herudover en stor rolle for helingen af sår og beskadigede overflader af huden – faktisk er proteinet helt afgørende for, om dine sår heler. Grunden til dette er, at der tilføres ilt og fugt til såret under kollagen-dannelse, hvilket resulterer i en hurtigere og mere effektiv heling.

I skønhedssektoren er kollagen de seneste år blevet hyldet som et vidundermiddel, der kan hjælpe med at mindske rynker og linjer i huden, eftersom proteinet har en positiv effekt på bindevævet. Bindevævet er det vævskomponent i huden, man i hudplejeverden gerne vil holde smidigt og elastisk, så man kan reducere forekomsten af rynker.

Der er for nylig blevet foretaget en stor undersøgelse af kollagen og de effekter, proteinet har på huden, hvor man forefandt et øget kollagenniveau i hudens overflade samt en mere hydreret hud efter otte ugers indtag af kollagen. Kollagen er også et protein, som hjælper med dannelsen af nye hudceller, og kan herved erstatte døde hudceller effektivt.

Ud over at understøtte din skønhed indefra er skønhedsbehandlinger som for eksempel læbeinjektioner, eller lipfillers, indeholdende kollagen også blevet populære. 

Hvilke fordele er der ved at tage kollagen?

Der er en lang række fordele ved at indtage tilskud i form af kollagenpulver. Kollagen fremmer blandt andet sundheden af brusk, hornhinder, knogler, tænder, blodkar og andre vigtige dele af kroppen. 

Kollagen er som nævnt en af kroppens byggesten, og grundet dets positive egenskaber er det gået hen og blevet et allestedsnærværende produkt inden for blandt andet hudpleje og fitness.

En af proteinets opgaver er at opretholde og generere støttevæv, hvilket blandt andet sørger for elastisk og smidig hud. Dermed bliver det helt genialt til enhver, der gerne vil mindske rynker og fine linjer. Ud over sådanne skønhedsfremmende egenskaber bidrager kollagen også til opretholdelsen af en sund krop indefra.

I takt med at man bliver ældre, falder kollagenniveauerne i kroppen, hvorfor man for eksempel oplever svagere knogler, dårligere led og flere rynker. Kollagentilskud i form af pulver, piller, cremer eller andre alternativer kan være medvirkende til at opretholde et sundt niveau af kollagen i kroppen.

Er der nogle ulemper ved at indtage kollagen?

Der er nogle få ulemper ved kollagen, men de minder i høj grad om de som ses ved andre kosttilskud.

Overforbrug af killagen kan føre til sure opstød eller besvær med fordøjelsen. Det skyldes at produktet sætter sig i fordøjelsessystemet.

Det er derfor vigtigt, at du forholder dig til doseringen af kollagenpulveret og ikke benytter for meget.

Skulle du være i underskud af C-vitamin, så kan det også anbefales, at du indertager dine vitaminer, da kollagen uden C-vitamin ikke er i stand til at producere koagulerende stoffer.

Den gennemsnitlige dansker, der indtager en sund og varieret kost har typisk ikke noget at bekymre sig om, når det kommer til C-vitamin.

Er det et must at tage kollagentilskud?

Overvejer du at tilføje kollagen til din hudplejerutine eller at tage det som et ekstra tilskud til at holde dit indre i topform? Der findes et hav af produkter og metoder til at øge ens kollagenniveau. Men spørgsmålet er, om det egentlig er nødvendigt at give kroppen et ekstra tilskud af kollagen?

Som vi allerede har været inde på, falder kollagenniveauet i kroppen jo ældre, man bliver, og er en af grundende til, at huden mister elasticitet og densitet med alderen. Man kan med fordel indtage kollagenpulver både for det indre og det ydres skyld, og der er en række sundhedsmæssige fordele ved at gøre det. 

Hvis du oplever mangel på kollagen, døjer du måske med fysiske problemer som træthed, smerter i led, muskelsvind og lignende. Hvis du omvendt sørger for at opretholde et sundt niveau af kollagen i kroppen gennem tilskud, kan du forebygge eller mindske graden af disse fysiske symptomer, som mangel på kollagen i kroppen kan medføre.

Når det er sagt, kan kosttilskud i form af kollagenpulver ikke fuldstændig erstatte en mangel på naturlig kollagen, men det har en positiv effekt – især for ældre, hvis produktion af kollagen er nedsat.

Hvilke muligheder har jeg for at forøge mit indtag af kollagen?

Kollagen er de seneste år blevet et enormt efterspurgt produkt på markedet grundet de mange sundheds- og skønhedsmæssige egenskaber. Det betyder også at der efterhånden findes mange muligheder for at indtage eller påføre dit ønskede tilskud af kollagen i forskellige former. 

Kollagen fås, som allerede nævnt, i både cremer, pulverform, piller og lignende, men du kan faktisk også forøge dit indtag af kollagen igennem din føde. Der er nemlig kollagen i alle dyr, og i kosttilskud kommer kollagen ofte fra kvæg eller fisk med et højt omega-3 indhold.

Andre fødevarer med et højt indhold af kollagen omfatter:

  • Mandler
  • Mørk chokolade
  • Bær og andre røde frugter
  • Mørkegrønne grøntsager, heriblandt avocado
  • Fede fisk, heriblandt tun, laks og makrel
  • Kød, især fra græssende dyr

Ud over fødevarer, kan du få produkter indeholdende kollagen såsom kollagenpulver, -piller, -tabletter eller produkter, der har til formål at fremme den naturlige kollagenproduktion i huden.

Kollagenproteinets molekyler er i sig selv for store til at trænge igennem huden, hvorfor hudplejeprodukter i stedet bliver solgt som såkaldt kollagen-boostende pleje for huden. Vitaminer, der er med til at booste kollagenproduktionen i huden, tæller blandt andet C-vitamin, som vi har været inde på tidligere, men også A-vitamin og AHA- og BHA-syre har en positiv effekt grundet deres celledannende egenskaber.

Kollagenpulver, -piller og -kapsler har forskellige fordele. Kollagen i pulverform gør det nemt at tilføje til maden. For eksempel kan man blande det i en smoothie eller andet væske, hvilket er smart for alle, der ikke bryder sig om at sluge piller eller tygge tabletter.

Modsat kollagenpulver, er piller og tabletter fordelagtige, hvis du gerne vil have, at dit daglige kollagen-boost er nemt at indtage, hvis du er på farten, eller hvis du ikke har tid til at lave en daglig kollagensmoothie.

Hvad er mest effektivt: kosttilskud eller føde med højt indhold af kollagen?

Når vi tilfører kroppen kollagen, om det så er igennem føde eller kosttilskud, hjælper det kroppens egen naturlige produktion af kollagen. Man kan argumentere for, at man igennem kost med et øget indhold af kollagen kan drage fordel af andre sunde vitaminer og mineraler, hvorimod man i et kollagentilskud kun drager nytte af selve kollagenproteinet.

Har man dog svært ved at indtage nok kollagen gennem fødevarer, er kollagenpulver, kollagenpiller og kollagentabletter smarte til at opretholde en tilstrækkelig produktion af kollagen i kroppen.

Når det gælder cremer, er kollagenmolekylerne som sagt for store til at penetrere huden, hvorfor cremer og diverse hudplejeprodukter i stedet giver et boost til kollagenproduktionen.

Man kan opsummerende sige, at forskellige produkter egner sig til forskellige formål. Hvis du vil have optimale resultater, om det så gælder hud, sener eller knogler, ses der dog i sidste ende flest fordele ved at indtage kollagen i maden.

Årsagen til dette er, at man ser væsentligt flere sundhedsmæssige fordele ved indtagelse af kollagenproteinet, og hvis man kan få sit kollagenbehov dækket gennem kosten, vil det altid være at foretrække – ligesom det i øvrigt gælder med mange andre kosttilskud.

Opsummering

Et tilskud af kollagen, om det så fås igennem kosttilskud eller føde, har alt i alt mange sundheds- og skønhedsfremmende fordele. Eftersom kollagen er en af kroppens essentielle byggesten, og eftersom produktionen naturligt falder med alderen, giver det mening at sørge for at tilføre kroppen ekstra kollagen.

På den måde kan sener, knogler, brusk, hud og andre organer og led opretholde optimal kollagenproduktion og forblive sunde og raske. Har du problemer med gigt og led, eller ser din hud kedelig og trist ud, er et dagligt tilskud af kollagen et uundværligt produkt, der kan hjælpe dig med at booste produktionen af kollagen og få gløden tilbage – både indvendigt og udvendigt.